RAB-godkendt ernæringsterapeut DET, vægtstoprådgiver, underviser

Jeg er født i 1960, har to voksne børn og bor i Nørholm tæt på Aalborg sammen med min mand. Jeg driver min klinik hjemmefra i et anneks i umiddelbar tilknytning til vores hus, hvor vi bor nabo til marker, skov og fjord. 

DSC_0262 (2).JPG

Uddannelsesbaggrund:

  • Ernæringsterapeut-uddannelsen ved Center for Ernæring og Terapi, København, 2013-2016; www.cetcenter.dk
  • Kursus i Anatomi, fysiologi og sygdomslære, Kostakademiet, Hover Sundhedshøjskole, 2013-2015; www.kostakademiet.dk
  • Vægtstoprådgiveruddannelsen, ved NUMO/Sundhedsstyrelsen, 2012; www.sst.dk
  • Uddannelsesforløb i meditation, personlig og spirituel udvikling ved Center for Spirituel Integration v/ Dan Noltensmeier, Viby J., 1992-2007
  • Div. kurser vedr. undervisning af mennesker med psykiske traumer, Dansk Flygtningehjælp, 1996-2000
  • Cand.phil. fransk, Aalborg Universitet, 1984

 

Speciale i Søvn

Under uddannelsen på CET skrev jeg afslutningsopgave om SØVN, hvor jeg undersøgte sammenhængen mellem kost og søvn. Jeg fandt bl.a., at en lang række næringsstoffer har indflydelse på, hvor godt vi sover, og at man med ernæringsterapi kan forbedre sin søvn markant. Desuden kan en lang række ubalancer være årsag til visse typer af søvnproblemer, f.eks. blodsukkerubalancer, intolerancer og allergier samt belastninger af giftige metaller.

I forbindelse med opgaveskrivningen har jeg haft klienter med søvnproblemer. Det er herigennem min erfaring, at en god søvnkvalitet, evnen til at falde i søvn eller til at sove en helt nat kan opnås gennem en individuel kostomlægning, eventuelt parret med livsstilsændringer. Disse erfaringer er forskningsmæssigt eller klinisk underbyggede.

1465157213054.jpg

Min lidenskab for mad og sundhed

Jeg har altid på en eller anden måde været optaget af mad. Som barn var det særligt kager og kageopskrifter, der optog mig. Men jeg hjalp også tidligt min mor med at lave mad.

Som 15-årig valgte jeg at blive vegetar. I løbet af de følgende 10 år læste jeg alle de bøger jeg kunne få fat i om, hvordan man får dækket sine næringsbehov uden kød, og jeg eksperimenterede med forskellige vegetariske kostretninger. Da jeg blev gravid, mærkede jeg imidlertid en helt konkret sult efter kød og begyndte at spise kød igen.

Som ung pige var jeg et år i huset i Frankrig. Da min "patronne" mærkede min interesse for madlavning, overlod hun køkkenet til mig, hvorpå jeg alene stod for planlægning, indkøb og tilberedning af både middags- og aftensmad i huset, som udover mig talte 4 personer. I samme periode fik jeg en fransk kæreste og med i købet en herlig sydfransk svigerfamilie, hvor ikke blot min svigermor stod i køkkenet, men også en tante og en mormor. De tre kvinder lavede mad i lange baner og det dagen lang. Jeg stod gerne på sidelinjen og sugede til mig af deres ekspertise. Den dag i dag laver jeg stadig tomatsovse, ratatouiller, stegte squash, og purerede supper, som jeg lærte det dengang.

Med til min historie om mad hører, at jeg som ung var jeg plaget af en række forskellige helbredsproblemer: kronisk forstoppelse, evindelige halsbetændelser, candidasvamp, tilbagevendende hold i ryg og lænd samt konstante, svære mavesmerter, som lægen mente skyldtes irriteret tyktarm. Da lægens udskrivninger af penicillin og smertemedicin dels ikke virkede på den lange bane og dels ikke harmonerede med min intuition, der sagde, at fysiske lidelser ikke blot skal symptombehandles, begyndte jeg at undersøge, hvad der kunne ligge bag.  Dermed startede en livslang undersøgelse af, hvad maden gør ved kroppen, og af madvarers forskellige indflydelse på min fordøjelse. Jeg kurerede min forstoppelse, halsbetændelserne, lændesmerterne og candidasvampen. Men mavesmerterne var – med undtagelse af korte smertefri perioder - min tro følgesvend. Indtil jeg startede på uddannelsen i ernæringsterapi i 2013. Her lærte jeg bl.a. om sammenhængen mellem de fysiologiske processer i mave- tarmkanalen og madens betydning for fordøjelsen. Det ligger udenfor ords beskrivelse, hvad en smertefri tilstand betyder for min livsglæde og adgang til energi i hverdagen.

 

Hvad skal mad kunne?

For mig skal den daglige mad kunne stille min sult, smage godt og være frisk og indbydende. Den skal kunne holde mig mæt til næste måltid og give mig energi til dagens udfordringer. Den skal gøre mig glad, imens jeg spiser, men også give mig den helt specielle følelse af mavelykke, som jeg får, når jeg spiser noget, der gør mig godt, som jeg kan fordøje og som ikke giver smerter på hverken kort eller lang sigt. Maden skal desuden på den lange bane forebygge de sygdomme, som jeg genetisk er disponeret for og gøre mig i stand til at bruge min krop aktivt, også når eller hvis jeg bliver rigtig gammel.

Mad er et middel til at have det godt her og nu, en vej til at få et optimalt energiniveau og en følelse af glæde og lethed i kroppen. Sund mad er ikke en garanti for et langt liv, men en hjælp til at få et liv med sundhed i længere tid, end man ellers ville kunne opnå.

Men mad skal på den anden side ikke fylde hele livet. Jeg gider ikke at stå i køkkenet altid. God, lækker og sund mad skal kunne tilberedes hurtigt, enkelt og uden en masse dikkedarer. Og der skal være plads til at kunne smage på det hele.