Om proteinbehov når man træner. Et højt proteinindtag er normalt ikke nødvendigt endsige tilrådeligt. Men som med rigtig meget indenfor ernæring, er vores behov for enkeltnæringsstoffer individuelt og afhænger af mange forskellige faktorer.

Foredrag

Kunne I tænke jer at få et foredrag på jeres skole, på arbejdspladsen, i forsamlingshuset, i fitnesscentret eller i klubben?

Pris, varighed og indhold efter aftale.

Emner:

  • Fit for fitness? - om hvordan man får maksimalt ud af sin træning, f.eks.: Hvordan får man overhovedet energi til at træne? Hvordan får man dækket sit næringsbehov? Hvordan bygger man muskler op? 
  • Sommerfuglejagt - søvn i et ernæringsterapeutisk perspektiv: Søvn har en meget stor indflydelse på vores helbred generelt. Utilstrækkelig søvn eller søvn af dårlig kvalitet får risikoen for en lang række sygdomme til at stige markant. Jeg kommer bl.a. ind på, hvilke forhold der påvirker den gode søvn, og hvordan man tilrettelægger sin kost og sin hverdag således, at man sikrer en tilstrækkelig søvn af god kvalitet.
  • En fornøjelig fordøjelse – hvordan? Der er indenfor den senere tid opstået en del hype omkring fordøjelsens indflydelse på helbredet. Og ikke uden grund. I foredraget vil jeg bl.a. komme ind på, hvorfor fordøjelsen er så vigtig, hvilke problemer der kan opstå forskellige steder i fordøjelsessystemet, og hvordan man optimerer sit helbred gennem mad, der nærer vores tarme og de venlige bakterier, der bebor vores tarm. 
  • Vægttab - hvad skal der til for at opnå et varigt vægttab? Det er ikke nødvendigvis mængden af kalorier, der afgør om vi bliver tykke eller tynde. Det er nok så meget en række andre forhold, der trækker i den ene eller den anden retning: Niveauet af giftstoffer i kroppen, forholdet mellem de "gode" og de "dårlige" fedtstoffer, fordøjelsen, hormonbalancen o.s.v. Jeg kommer ind på mange aspekter, som vi hver især kan optimere gennem den kost vi spiser.

Jeg tilrettelægger gerne foredrag, der har fokus på lige netop det, der optager jer.